PDA

View Full Version : Drejtshkrimi I Pjesoreve Tė Foljeve Me Temė Nė : -l, -ll, -r,- Rr.


Imeri
08-12-07, 23:27
DREJTSHKRIMI I PJESOREVE TĖ FOLJEVE ME TEMĖ NĖ : -L, -LL, -R,- RR. Nė gjuhėn shqipe janė shumė folje me temė nė :-l, -ll, -r, -rr, tė cilat gjatė zgjedhimit tė tyre nė mėnyrė, kohė dhe vetė nuk pėsojnė ndryshime fonetike brenda temės sė fjalės, do tė thotė e ruajė trajtėn e pa ndryshuar, ndėrsa njė numėr i konsideruar i tyre pėsojnė ndryshime fonetike ( metafoni dhe apofoni ) nė zanoren brenda temės sė foljes gjatė zgjedhimit tė tyre nė kohėn e tashme, tė pakryer dhe tė kryer tė thjeshtė tė mėnyrės dėftore. Gabime tė shpeshta bėhen rreth pėrdorimit jo tė drejtė tė pjesoreve tė foljeve, qė tema e tyre del me : -l, -ll,-r, -rr. Pėr ta konkretizuar mė mirė po i japim disa shembuj, qė nė jetėn tonė tė pėrditshme shkruhen apo dėgjohen tė shprehura gabimisht nė tė folur dhe nė tė shkruar nga gazetarė, reporterė tė radios dhe tė televizionit, ne pėrkthime tė filmave seria dhe nga mėsimdhėnės qė nuk e njohin mirė drejtshkrimin e gjuhės shqipe.Po japim disa shembuj tė mendimeve tė shprehura gabimisht nė jetėn e pėrditshme si nė tė folur ashtu dhe nė tė shkruar.Agron, paske marrur shumė nota tė dobėta nė kėtė javė, duhet tė kesh kujdes, mėso mė shumė!Agim, pse s’e ke sjellur librin e bibliotekės? Tė gjithė qytetarėt kanė dalur nė zgjedhje .Nė gjuhėn letrare duhet tė jetė:Agron, paske marrė shumė nota tė dobėta nė kėtė javė, duhet tė kesh kujdes, mėso mė shumė.Agim, pse s’e ke sjellė librin e bibliotekės?Tė gjithė qytetarėt kanė dalė nė zgjedhje. Duhet pasur kujdes, qė mėsimdhėnėsit kėto folje tė kėsaj kategorie t’i pėrdorin drejt, si nė tė folur ashtu dhe nė tė shkruar, duke u shprehur nė gjuhėn letrare para nxėnėse, sepse aty nė mėsonjėtore, i mbjellin gabimet e para, qė ėshtė vėshtirė pastaj tė ērrėnjosen, pasi atyre u bėhet shprehi dhe gjithmonė do t’i pėrsėrisin tė njėjtat gabime.Nė “Drejtshkrimin e gjuhės shqipe”, Prishtinė 1974, faqe 55, paragrafi 8k shkruan: “Pjesoret e foljeve me temė nė zanore apo me temė nė :-l,-ll,-r,-rr. dhe mbiemrat e nyjshėm tė formuar prej tyre shkruhen me –ė fundore”.P.sh. qarė, blerė, bėrė, pirė, fryrė, mjelė, vjelė, mbjellė, sjellė, marrė,nxjerrė”. Meqenėse nė kėtė paragraf janė pėrfshirė dhe foljet, qė temėn e kanė nė zanore, ne duke ju shmangur, kėtė herė, kėtyre foljeve do tė sqarojmė vetėm foljet, qė dalin me temė nė bashkėtingėlloret: -l, -ll, -r, -rr, qė nė “Drejtshkrimin e gjuhės shqipe “ nė faqe 55 nė paragrafin e cekur mė lartė nuk janė dhėnė sqarime tė mjaftuara rreth pėrdorimit tė drejtė tė kėtyre foljeve nė mėnyrėn pjesoreve. Nga rregulla e kėtij paragrafi shihet se pjesoret e foljeve nė temė nė: -l, -ll, -r, -rr, e marrinė prapashtesėn –ė dhe jo -ur. Vlen pėr ta sqarua kėtė kategori tė foljeve. Foljet: mbyll, shkal, shpall, shkul, kall, etj. dalin me temė nė –l, -ll, pjesoret e kėtyre foljeve marrin prapashtesėn –ur: mbyll-ur, shkal-ur, shkul-ur, Shkel-ur, shpall-ur, kall-ur, etj. Kėto folje i takojnė zgjedhimit tė dytė tė klasės sė parė, tė cilat nuk pėsojnė ndryshime fonetike nė zanoret e temės gjatė zgjedhimit tė tyre nė kohėn tashme, kohėn e pakryer dhe nė kohėn e kryer tė thjeshtė tė mėnyrės dėftore. Po ashtu kėto folje marrin mbaresėn –ur edhe nė kohėt e pėrbėra pėrmes foljeve ndihmėtare: kam dhe jam. P.sh. kam mbyllur, kisha mbyllur, pata mbyllur; jam mbyllur, isha mbyllur, qesh mbyllur; kam shpallur, kisha shpallur, pata shpallur; jam shpallur, isha shpallur, qesh shpallur etj. Kėto folje e ruajnė formėn edhe nė mėnyrės paskajore dhe pėrcjellore duke e ruajė mbaresėn –ur: pėr tė mbyllur, pėr tė shpallur; duke mbyllur, duke shpallur etj.Foljet e zgjedhimit tė dytė tė klasės sė dytė, qė dalin me temė nė: -l, -ll-, -r, rr, dhe pėsojnė ndryshime fonetike (metafoni dhe apofoni ), nė kohėn e tashme, kohėn e pa kryer dhe kohėn kryer tė thjeshtė tė mėnyrės dėftore, pjesorja e kėtyre foljeve del me mbaresėn –ė dhe jo me mbaresėn –ur. P.sh. Dal – del – dola; mbjell – mbolla - mbillja; vjel – vola - vilnin; sjell – solla - sillnin; mjel – mola; marr- merr – mora; – nxjerr – nxora – nxirrni; – tjerr – tora dhe folje tė tjera tė kėtij lloji pjesoren e bėjnė me –ė dhe jo me –ur. P.sh. dalė, mbjellė, vjelė, sjellė, mjelė, marrė, nxjerrė, tjerrė. Kėto folje edhe nė kohėt e pėrbėra tė mėnyrės dėftore e ruajnė mbaresėn –ė: kam dalė, kisha kalė, pata dalė; kam mbjellė, kisha mbjellė, pata mbjellė; kam vjelė, kisha vjelė, pata vjelė; kam marrė, kisha marrė, pata marrė; kam nxjerrė, kisha nxjerrė, pata nxjerrė. Kėtė trajtė e ruajnė edhe nė mėnyrat e pashtjelluara tė foljeve si nė mėnyrėn paskajore: pėr tė dalė, pėr tė mbjellė, pėr tė sjellė; pėr tė marrė, pėr tė nxjerrė dhe nė mėnyrėn pėrcjellore: duke dalė, duke mbjellė, duke sjellė; duke marrė, duke nxjerrė etj. Pjesoret e kėtyre foljeve e ruajnė mbaresėn –ė edhe tė mbiemrat e nyjshėm, qė dalin prej tyre: i,e dalė; i,e mbjellė; i,e sjellė; i,e marrė, i,e nxjerrė etj.

Dilaver
10-12-07, 00:44
Postimi origjinal ėshtė bėrė nga Imeri

.... nė jetėn tonė tė pėrditshme shkruhen apo dėgjohen tė shprehura gabimisht nė tė folur dhe nė tė shkruar nga gazetarė, reporterė tė radios dhe tė televizionit, ne pėrkthime tė filmave seria dhe nga mėsimdhėnės qė nuk e njohin mirė drejtshkrimin e gjuhės shqipe. Po japim disa shembuj tė mendimeve tė shprehura gabimisht nė jetėn e pėrditshme si nė tė folur ashtu dhe nė tė shkruar.

Agron, paske marrur shumė nota tė dobėta nė kėtė javė, duhet tė kesh kujdes, mėso mė shumė!
Agim, pse s’e ke sjellur librin e bibliotekės?
Tė gjithė qytetarėt kanė dalur nė zgjedhje.

Nė gjuhėn letrare duhet tė jetė:

Agron, paske marrė shumė nota tė dobėta nė kėtė javė, duhet tė kesh kujdes, mėso mė shumė.
Agim, pse s’e ke sjellė librin e bibliotekės?
Tė gjithė qytetarėt kanė dalė nė zgjedhje.



A bėjnė pjesė nė kėtė grup foljet qė nė tė kryerėn e thjeshtė vetėm njėjės dalin me temė tė zgjeruar me -r?

hyj, hyr-ė,
bØj, bėr-ė,

si dhe foljet:
prur-ė/-a, bie,
shpur-ė/shpė-nė, shpie.

UniCorN
14-12-07, 10:28
Imer, tema shume interesante, mirepo shume i veshtire per t'u lexuar ky tekst yt. As nuk ka paragraf, as nuk i ke nda shembujt me pika te vecanta. Ne kete menyre as edhe nuk e ngjall kersherine e tjerave per ta lexuar, sepse shkrimi duket si jo serioz.

Ngjashem, sikur me marr vec me gjue dicka grumbull, pa e rendit e as sistemue, domethene sikur nje pune qe e bon e ja ke inati me bo.

Imeri
14-12-07, 15:57
DREJTSHKRIMI I PJESOREVE TĖ FOLJEVE ME TEMĖ NĖ : -L, -LL, -R,- RR.

Nė gjuhėn shqipe janė shumė folje me temė nė : -l, -ll, -r, -rr, tė cilat gjatė zgjedhimit tė tyre nė mėnyrė, kohė dhe vetė nuk pėsojnė ndryshime fonetike brenda temės sė fjalės, do tė thotė e ruajė trajtėn e pa ndryshuar, ndėrsa njė numėr i konsideruar i tyre pėsojnė ndryshime fonetike ( metafoni dhe apofoni ) nė zanoren brenda temės sė foljes gjatė zgjedhimit tė tyre nė kohėn e tashme, tė pakryer dhe tė kryer tė thjeshtė tė mėnyrės dėftore.

Gabime tė shpeshta bėhen rreth pėrdorimit jo tė drejtė tė pjesoreve tė foljeve, qė tema e tyre del me : -l, -ll,-r, -rr. Pėr ta konkretizuar mė mirė po i japim disa shembuj, qė nė jetėn tonė tė pėrditshme shkruhen apo dėgjohen tė shprehura gabimisht nė tė folur dhe nė tė shkruar nga gazetarė, reporterė tė radios dhe tė televizionit, ne pėrkthime tė filmave seria dhe nga mėsimdhėnės qė nuk e njohin mirė drejtshkrimin e gjuhės shqipe.

Po japim disa shembuj tė mendimeve tė shprehura gabimisht nė jetėn e pėrditshme si nė tė folur ashtu dhe nė tė shkruar.

Agron, paske marrur shumė nota tė dobėta nė kėtė javė, duhet tė kesh kujdes, mėso mė shumė!

Agim, pse s’e ke sjellur librin e bibliotekės?

Tė gjithė qytetarėt kanė dalur nė zgjedhje .


Nė gjuhėn letrare duhet tė jetė:

Agron, paske marrė shumė nota tė dobėta nė kėtė javė, duhet tė kesh kujdes, mėso mė shumė.

Agim, pse s’e ke sjellė librin e bibliotekės?

Tė gjithė qytetarėt kanė dalė nė zgjedhje.

Duhet pasur kujdes, qė mėsimdhėnėsit kėto folje tė kėsaj kategorie t’i pėrdorin drejt, si nė tė folur ashtu dhe nė tė shkruar, duke u shprehur nė gjuhėn letrare para nxėnėse, sepse aty nė mėsonjėtore, i mbjellin gabimet e para, qė ėshtė vėshtirė pastaj tė ērrėnjosen, pasi atyre u bėhet shprehi dhe gjithmonė do t’i pėrsėrisin tė njėjtat gabime.

Nė “Drejtshkrimin e gjuhės shqipe”, Prishtinė 1974, faqe 55, paragrafi 8k shkruan: “Pjesoret e foljeve me temė nė zanore apo me temė nė :-l,-ll,-r,-rr. dhe mbiemrat e nyjshėm tė formuar prej tyre shkruhen me –ė fundore”.P.sh. qarė, blerė, bėrė, pirė, fryrė, mjelė, vjelė, mbjellė, sjellė, marrė,nxjerrė”.

Meqenėse nė kėtė paragraf janė pėrfshirė dhe foljet, qė temėn e kanė nė zanore, ne duke ju shmangur, kėtė herė, kėtyre foljeve do tė sqarojmė vetėm foljet, qė dalin me temė nė bashkėtingėlloret: -l, -ll, -r, -rr, qė nė “Drejtshkrimin e gjuhės shqipe “ nė faqe 55 nė paragrafin e cekur mė lartė nuk janė dhėnė sqarime tė mjaftuara rreth pėrdorimit tė drejtė tė kėtyre foljeve nė mėnyrėn pjesoreve.

Nga rregulla e kėtij paragrafi shihet se pjesoret e foljeve nė temė nė: -l, -ll, -r, -rr, e marrinė prapashtesėn –ė dhe jo -ur.


Vlen pėr ta sqarua kėtė kategori tė foljeve.

Foljet: mbyll, shkal, shpall, shkul, kall, etj. dalin me temė nė –l, -ll, pjesoret e kėtyre foljeve marrin prapashtesėn –ur: mbyll-ur, shkal-ur, shkul-ur, Shkel-ur, shpall-ur, kall-ur, etj. Kėto folje i takojnė zgjedhimit tė dytė tė klasės sė parė, tė cilat nuk pėsojnė ndryshime fonetike nė zanoret e temės gjatė zgjedhimit tė tyre nė kohėn tashme, kohėn e pakryer dhe nė kohėn e kryer tė thjeshtė tė mėnyrės dėftore. Po ashtu kėto folje marrin mbaresėn –ur edhe nė kohėt e pėrbėra pėrmes foljeve ndihmėtare: kam dhe jam. P.sh. kam mbyllur, kisha mbyllur, pata mbyllur; jam mbyllur, isha mbyllur, qesh mbyllur; kam shpallur, kisha shpallur, pata shpallur; jam shpallur, isha shpallur, qesh shpallur etj. Kėto folje e ruajnė formėn edhe nė mėnyrės paskajore dhe pėrcjellore duke e ruajtur mbaresėn –ur: pėr tė mbyllur, pėr tė shpallur; duke mbyllur, duke shpallur etj.

Foljet e zgjedhimit tė dytė tė klasės sė dytė, qė dalin me temė nė: -l, -ll-, -r, rr, dhe pėsojnė ndryshime fonetike (metafoni dhe apofoni ), nė kohėn e tashme, kohėn e pa kryer dhe kohėn kryer tė thjeshtė tė mėnyrės dėftore, pjesorja e kėtyre foljeve del me mbaresėn –ė dhe jo me mbaresėn –ur. P.sh. Dal – del – dola; mbjell – mbolla - mbillja; vjel – vola - vilnin; sjell – solla - sillnin; mjel – mola; marr- merr – mora; – nxjerr – nxora – nxirrni; – tjerr – tora dhe folje tė tjera tė kėtij lloji pjesoren e bėjnė me –ė dhe jo me –ur. P.sh. dalė, mbjellė, vjelė, sjellė, mjelė, marrė, nxjerrė, tjerrė. Kėto folje edhe nė kohėt e pėrbėra tė mėnyrės dėftore e ruajnė mbaresėn –ė: kam dalė, kisha kalė, pata dalė; kam mbjellė, kisha mbjellė, pata mbjellė; kam vjelė, kisha vjelė, pata vjelė; kam marrė, kisha marrė, pata marrė; kam nxjerrė, kisha nxjerrė, pata nxjerrė. Kėtė trajtė e ruajnė edhe nė mėnyrat e pashtjelluara tė foljeve si nė mėnyrėn paskajore: pėr tė dalė, pėr tė mbjellė, pėr tė sjellė; pėr tė marrė, pėr tė nxjerrė dhe nė mėnyrėn pėrcjellore: duke dalė, duke mbjellė, duke sjellė; duke marrė, duke nxjerrė etj. Pjesoret e kėtyre foljeve e ruajnė mbaresėn –ė edhe tė mbiemrat e nyjshėm, qė dalin prej tyre: i,e dalė; i,e mbjellė; i,e sjellė; i,e marrė, i,e nxjerrė etj.

Imeri
14-12-07, 19:23
Zotėri Dilaver, nė temėn e trajtuar mė lartė, unė bėra pėrpjekje, qė tė sqaroj, aq sa munda, disa dilema qė shfaqen nė drejtshkrimin e pjesoreve tė foljeve me temė nė: -l. –ll, -r, -rr, tė cilat shpesh ngatėrrohen nė tė shprehur dhe nė tė shkruar nė jetėn e pėrditshme se ( duhet tė shkruhen me mbaresėn –ur, apo me mbaresėn –ė)!

Meqenėse nė “Drejtshkrimin e gjuhės shqipe” tė cekur mė lartė nė faqe 55, (paragrafi) &8k shkruan: &k) “Pjesoret e foljeve nė temė mė zanore apo mė –l, ll,- r, -rr, pjesoren e foljeve e bėjnė mė zanoren –ė. Nė kėtė paragraf janė vėnė edhe foljet, qė dalin me temė nė zanore, dhe kėto folje dalin nė pjesore me mbaresė -ė.

Foljet qė ju keni shėnuar : hy-j, bė-j; bie; shpie, janė folje tė zgjedhimit tė parė ,tė cilat pjesoren e foljes e bėjnė me mbaresėn –ė. Kėto folje nuk i takojnė kategorisė sė foljeve tė cekura mė latė edhe pse pjesoren e bėjnė me mbaresėn –ė. P.sh. Unė hyj- hyra - unė kam hyrė; unė bėj –bėra - unė kam bėrė; shpie-shpura – unė kam shpurė; unė bie – rashė - unė kam rėnė; unė bie – prura - unė kam prurė, (kėto dy tė fundit janė folje tė pa rregullta).

Sa i pėrket kategorisė sė foljeve tė zgjedhimit tė parė, qė dalim me mbaresėn –ur apo me mbaresėn –ė, do ta trajtoj nė njė temė tė veēantė pėr lexuesit e mediave elektronike, e posaēėrisht pėr Dardania.de nė faqen gjuha shqipe.

Ju pėrshėndes pėrzemėrsisht! Imeri.

Dilaver
15-12-07, 14:34
Zotėri Dilaver,
Kėto folje nuk i takojnė kategorisė sė foljeve tė cekura mė latė

Sa i pėrket kategorisė sė foljeve tė zgjedhimit tė parė, qė dalim me mbaresėn –ur apo me mbaresėn –ė, do ta trajtoj nė njė temė tė veēantė pėr lexuesit e mediave elektronike, e posaēėrisht pėr Dardania.de nė faqen gjuha shqipe.

Ju pėrshėndes pėrzemėrsisht! Imeri.

z. Imer ju falėnderoj pėr shpjegimin, pikėrsiht pėr kėtė isha nė dilemė, i takojnė kėtij grupi apo jo. Dalin me temė tė zgjeruar me –r dhe pjesoren e bėjnė mė mbaresėn –ė.
Shembujt qė keni sjell-ė/-ur mė lartė, janė tė mirėseardhur, ani me qenė mė shumė, edhe mė mirė bėhet.